27. aug. 2014 kl. 19.30:
Rigsfællesskabet i kulturhistorisk lys: Freden i Kiel, Grønland og Nord-Atlanten 1814-2014
Ved Freden i Kiel den 14. januar 1814 blev Danmark uden at ville det en polarnation med ansvar for Grønland, Island og Færøerne. Foredraget skildrer, hvorledes Danmark forvaltede den vanskelige og i bund og grund uønskede opgave. Først tøvende og uden lyst, senere med voksende glæde og stigende stolthed over det udstrakte område under dansk kontrol. Da Island i 1944 meldte sig ud af det dansk-grønlandsk-islandsk-færøske rigsfællesskab var der landesorg. En side af denne udvikling har været Nordatlantens stejlt stigende betydning i international storpolitik. I 1814 lå Grønland ved ”verdens ende,” i dag har alle blikket rettet mod Arktis og den smeltende is.
Foredragsholder: Lektor, dr. phil. Thorkild Kjærgaard, Grønlands Universitet, (tidl. museumsinspektør i Sønderborg).
Sted: Foredragssalen, Askov Højskole
Entré: 50 kr. (medlemmer), 70 kr. (ikke-medlemmer)
Arr: Foreningen Norden, Malt herred.