mandag d. 16. feb. kl. 19.30
Barokbyen Dresden - og hvad der senere hændte
Middelalderbyen Dresden bliver fra sidst i 1600-tallet og 100 år frem omdannet til ”Tysklands smukkeste barokby” (den såkaldte Augusteiske Tidsalder). Byen omtales også ofte som Elbens Firenze. I dag er hele den såkaldte Elbtal (Elben-dalen) sat på listen over verdens kulturarv. Vi vil se på nogle af de arkitektoniske hovedværker som Frauenkirche og Zwinger slottet samt lidt uden for byen slottene Pillnitz og Moritzburg.
I starten af 1800-tallet blev byen centrum for romantikkens malere, bl.a. Caspar David Friedrich og J.C. Dahl. Dresden blev lagt i ruiner i februar 1945 med de allieredes forfærdelige bombardementer. Den historie må vi også høre. Lykkeligvis er meget i dag genopbygget – herunder de arkitektoniske perler.
Foto: Frauenkirche, Dresden
Cand. mag. i historie og kunsthistorie Jørgen Printz Steinicke. Holsted
Sted: Galleri 46, Holsted
Entré: 60 kr./70 kr. (medlemmer/ikke medlemmer)
Arr.: Sydjysk Kunstforening