onsdag d. 14. jan. kl. 19.30

Foråret i kunsten

Midt i den mørkeste tid tager vi med forskellige kunstneres øjne forskud på foråret. Uvægerligt tænker man på impressionisterne. Monets valmuemarker, Renoirs flimrende lys og van Gogh, der lod sig beruse af de blomstrende mandeltræer i Provence. Hjemlige kunstnere som fx ”Fynboerne” skildrede med djærv realisme våren: Bonden bag ploven eller nabosnak i den solbeskinnede have. Men billeder af foråret kendes tilbage fra middelalderen, fx Limbourg-brødrenes Tidebog med skildringer af månedernes aktiviteter på landet, og sidst i 1400-årene malede Botticelli vel det mest berømte forårsbillede- det mangetydede Primavera. Alt det og meget mere vil vi se nærmere på, mens vi endnu må vente et par måneder på det rigtige forår.

 

Cand. mag. i historie og kunsthistorie Jørgen Printz Steinicke. Holsted

Sted: Rødding Centret

Entré: 60 kr.

Arr.: Kunst 6630